Kategoriarkiv: Blog

Bakterier betyder næsten alt

Forskning fra de sidste 4-5 år har givet os en helt ny opfattelse af vores mave-tarmbakterier. Vores tarms mikrobiota.

Mange af de beskrevne forsøg er lavet på mus, men ikke så få er lavet med mennesker eller aber. I næsten alle forsøg mangler man at få svar på et afgørende spørgsmål: Er det hønen eller ægget?

Man kan altså vise en sammenhæng mellem en sygdom, eller en sundhedstilstand, og mikrobiota´en. Men det er  sværere at påvise om det er sygdommen/tilstanden der påvirker/ændrer mikrobiota´en, eller om det er mikrobiota´en der udløser sygdommen.

Der vil uden tvivl dukke mange nye forskningsresultater op, inden for ganske få år, som vil forbløffe os. Men indtil nu kan vi slå fast, at der er påvist en sammenhæng mellem tarmens mikrobiota og følgende:

  • Astma
  • Allergi
  • Høfeber
  • Eksem
  • Diabetes
  • Overvægt
  • IBS
  • Colitis
  • Crohn
  • Multipel Sclerose
  • Autisme
  • Parkinsons
  • Fibromyalgi
  • Depression
  • Angst
  • ADHD
  • Cøliaki
  • Gluten-intolerance
  • Lactose-intolerance
  • Blodtryk
  • Kolesteroltal
  • Tarmkræft